Blogarkiv

Halloween for os der elsker hvidt

halloween-1Endelig fandt jeg et stort hvidt græskar, troede i flere år, at det var malede, når jeg så hjemmesider med dem. Men nu kan man købe dem i Super Brugsen. De små græskar er så til gengæld malede. Det er mine beton støbte tidligere viste græskar, som har fået en gang kalkmaling og voks ovenpå, så må vi se hvor længe det holder udendørs i efterårsvejret.

Skriv en kommentar

18/10/2016 · 13:27

Miniature brusekabine

mini-brusekabine-1Sød lille gammeldags miniature brusekabine i en af mine ynglings farver, fransk rosa. Den er lavet af 2 mm krydsfiner og så rigtig mange kaffepinde samt diverse smykkedele. Det er slet ikke mig, der har fundet på projektet, men Anja, som havde lavet den først og skrevet mål og div. størrelser på kaffepinde m.v. ned. Så var det jo bare gå i gang. Mine fliser i bunden er lavet af æggebakkepap, som er klippet i små stykker, malet på kanterne og lakeret. Shampoo flaskerne er tomme pille hylstre, som er fyldt med farvet kunstig vand, som størkner. Lågene er som sagt perler og smykkedimser. Bruseforhæng og håndklæder er lavet af et fint gammelt lommetørklæde.

Se Anjas blog : Hobbyworkshoppen.blogspot.dk.

 

mini-brusekabine-indv mini-brusekabine-detail

3 kommentarer

18/10/2016 · 13:03

Man har vel efterårsferie?

efteraarsferie-2Lille hund er næsten ikke til at drive ud af den varme kurv om morgenen. Det er næsten som om den tænker: Man har vel efterårsferie, ikke?

Skriv en kommentar

17/10/2016 · 13:50

Rustent jern og gamle gulvbrædder har også charme

havebord-i-rust-1Et gammelt jernstativ, som min bror havde fundet, det var vind og skæv, men fik nogle dask af hammeren og så blev det svejset lidt, hvor det var gået i stykker. Et par gamle gulvbrædder havde brormand også på lager. Så fik jeg lige lavet et lille robust havebord til mine kommende juledekorationer. Mit havebord med B.W. platterne kan vist ikke tåle frost.

1 kommentar

17/10/2016 · 13:02

Mini drivhus til dukkehuset

mini-drivhus-023Lige et lille projekt som længe har været på min ønskeseddel over “to do” . Bare fordi det er så nuser. Det måler kun 4×5 cm  og 6 cm i højden. Så blomsterne og planterne skal jo være tilsvarende små. Det har været smadder hyggeligt at lave, selvom man ind i mellem synes man har for mange tommelfingre og for lidt tålmodighed til at vente på at limen bliver tør. Men prøv det selv, det er fra: http://mitmini.blogspot.dk/2015/04/tutorial-minidrivhus.html

Skriv en kommentar

19/09/2016 · 15:00

Småting støbt i beton

smaastoeberier-2-020Her er lige et lille udpluk af hvad jeg fik støbt sidste søndag, jeg har brugt diverse små plastik forme, kageforme og latex forme, som jeg har lavet over pynte græskar. Urtepotterne er støbt i nogle tynde urtepotteskjulere og så med et engangsbæger med grus i midten. Det er nemt at fjerne, når betonen er tør. De forskellige forme er penslet med madolie lidt ligesom når man skal bage kager. Den sidste urtepotte skjuler er en gammel hæklet serviet, som er dyppet i beton og lagt til tørre over urtepotte.

6 kommentarer

18/09/2016 · 15:00

Andepar under blomsterkrukkerne

andepar-af-kyllingetraad-011I denne skønne sensommer, når man er færdig med at klippe buske, save grene af og køre på genbrugsstationen mv. så er der jo tid til de små hobby aktiviteter, såsom sidde på terrassen og nyde solen, mens man laver ænder af kyllingetråd. Det stikker lidt i fingrene i starten, men når man får teknikken og ikke tager for store stykker tråd eller net af gangen, så er det bare hyggeligt. Prøv det selv. Der går mere kyllingetråd til end man lige forestiller sig. Men dekorative det er de da.

2 kommentarer

17/09/2016 · 15:37

Genbrug eller re-design: Taske af cowboybukser

Taske af cowboy bukser 013En taske som jeg længe har villet sy af gamle cowboybukser. Den er jo rimelig nem at sy, det er faktisk kun to tasker, som man syr sammen og vender, altså i store træk. Stoffet med sommerfugle købte jeg for længe siden, syntes at sommerfuglene var gode til at bruge som applikationer på nogle af mine sy projekter.  Men det ser nu også fint ud, når for stoffet, som man her kan se, er det samme som de applikerede sommerfugle på forsiden af tasken, hvor det skal se ud som om de kommer flyvende op af lommen. Indvendig har tasken to lommer. Måler 35×45 cm plus hanke.

Skriv en kommentar

30/08/2016 · 15:22

Blomster terrarium

Blomsterterrarium 1 009Et nyt lille arrangement. Jeg var med min datter inde i byen og så, at alle vegne kunne man købe mini sukkulenter og kaktusser, samt diverse små urtepotter og glas beholdere.

Det måtte da prøves. Jeg har så valgt at plante nogle forskellige i en glasskål, som er fyldt med små sten og lidt kineseri. Man kan jo lave de mest fantasifulde landskaber, har jeg set på nettet. Hele arrangementet har jo også den fordel, at det er nemt at vande, selvom disse planter ikke skal have ret meget vand. Blomster terrarium nær 007

 

Skriv en kommentar

29/08/2016 · 15:01

Miniature terrasse arrangement

mini terrasse arrangement 003Mit miniature terrasse arrangement med bænken, som tidligere vist, har fået selskab af plantebord med en lille reol, som man altid har brug for. Endvidere er min trillebør endelig blevet færdig. Uha alle de skrå sider, som skulle passe sammen. Ja der kom lidt “franske ord” undervejs.

PS- Alle mine miniatureting er i målestok 1:12 hvis andet ikke er skrevet.

3 kommentarer

28/08/2016 · 14:57