Category Archives: Julepynt

Mini stof juletræer

Disse små stof juletræer er en ide, som blev vist på “Kreative Dage” messen i Fredericia af patchwork folkene fra Butik Kastanja. De er rigtig nemme at lave, syet over to kvadratiske stykker pap, f.eks. 4×4 cm, beklædt med et tyndt stykke skumgummi eller lign. og derefter beklædes firkanterne med stof. To firkanter skubbes sammen, så det ligner et juletræ og håndsyes med små sting på begge sider og i bunden. Man kan male en spydpind brun med en tusch til stammen. Man kan også rulle et lille stykke brun stof og sy ind som stamme. Derefter lave et lille ophæng til en gren eller til juletræet som pynt.

1 kommentar

18/11/2022 · 15:01

Julen 22 med små syede stof huse

Disse små syede huse er perfekte til at hænge på en troldegren eller andre typer grene.
De er syet af hørstof og dekoreret med div. stofrester på begge sider af huset.
De er 10 cm høje. De koster 75 kr. for 3 stk.

1 kommentar

18/11/2022 · 14:35

Julen med tema naturmaterialer og svaneunger

Disse svaneunger er rigtig dekorative til dette års julepynt derhjemme sammen med diverse naturmaterialer. De er syet af naturfarvet hørstof og har fine halskæder af glasperler. De er ca. 25 cm høje og har fået en pose med sand i bunden, så de står stabilt. De kan købes for kun 150 kr. pr. stk.

Skriv en kommentar

18/11/2022 · 14:16

Julegæs som leger nisser

Et par glade julegæs, som gemte sig på løftet, da der var store slagtedag. Nu har de fundet røde nissehuer og tørklæder. De er til salg med både hue og tørklæde for 75 kr. pr. stk.

Vil lige for en sikkerheds skyld sige, at Gabbie hunden ikke er til salg.

3 kommentarer

19/11/2019 · 13:36

Lidt nyt og bare så fint

Jeg er helt vild med de nye kunstige lys fra Uyuni lighting. De er på batteri og kan indstilles til at lyse 4, 6, 8 eller 10 timer. De er ikke billige, men rigtig livagtige og så er der ingen brandfare!

Skriv en kommentar

10/11/2019 · 13:43

Vintage engel af genbrugsstoffer

Denne engel er syet af stof fra en gammel broderet dug og blonder mv. er fundet enten på loppemarked eller i en genbrugsbutik. Synes det er så skønt, at noget af de fine gamle broderede duge kan genanvendes, selv om der er pletter på eller slidt huller et andet sted. Håret er garn der er trævlet op fra en gammel striktrøje. Hun kan købes for 100 kr.

Skriv en kommentar

10/11/2019 · 13:34

Årets nye julesvampe

En ny ide, jeg har ikke set dem før. På messen “Kreative Dage” i Fredericia så jeg disse, synes jeg, skønne syede julesvampe. Jeg købte straks lidt stof og fik så mønsteret gratis med. Nu har jeg så syet nogle stykker og lavet lidt dekoration omkring dem, for at se hvordan de tager sig ud i den sammenhæng. Fint, men anderledes. Kan du ikke selv sy, så kan du købe et par stykker af mig. 25 kr. pr. stk.

Skriv en kommentar

10/11/2019 · 13:26

En sød lille ide til bordpynt

Ja hvorfor ikke, tag en julekugle, tag ophænget af og vend den på hovedet. Lim den fast på en lille træklods og vupti har man en sød lille vase til lidt enebær el.lign. nemmere eller hurtigere kan det da ikke gøres.

Skriv en kommentar

10/11/2019 · 13:14

Små engle til hverdag og julefest

Julen nærmer sig og det er tid til så småt at pynte op derhjemme i stuen. Man kan jo starte med nogle smukke grene, det behøver jo ikke være gran eller fyr, som hurtig bliver så kedelig at se på. Jeg har siddet og hygget mig med at sy små engle af diverse stofrester. De er faktisk ret dekorative, når de bliver hængt op på de nøgne grene.

Jeg har lavet så mange, at nogle af dem også er til salg: 1 stk. 40 kr. og 3 stk. for 100 kr.

1 kommentar

10/11/2019 · 13:07

En søndag i advent

  Ja så blev det 3. søndag i advent. Håber I alle har haft en god weekend og er i fuld gang med juleforberedelserne. Ellers er det bare om at komme i gang. Nu vil jeg gå ind og skrive julekort. Hyg jer derude.

Skriv en kommentar

16/12/2018 · 14:36