Find en sød og dekorativ kurv, eventuelt lidt åben, kom mos eller tørre græs i bunden. Hent diverse påskeæg og påskepynt frem fra gemmerne og arranger det hele lidt festligt. Det er da en nem måde, uden at skulle op og kravle og hænge pynt op med tegnestifter ol.
Blogarkiv
Nem og hurtig måde at påskepynte på
Små fugle huse
Disse små fuglehuse er nemme at lave at pap og papir eller tapet rester. De er dekoreret med blonderester og små udstansede blomster. Højde: 5 – 8 cm.
De to små ænder er købt tidligere og lå gemt i bunden af en kasse med påskepynt.
Mine nye påske får
Når der nu fødes så mange nye lam hver år til påske, så må der da også være nogle påske får. Dette er mit bud på årets påske får. De er lavet med stofmaling og “puff binder”. Syet og fyldt med bomulds fiber, sat på træplade og fire små hjul for dekoration skyld.
Højde 15 cm.
Pris pr. stk. 200 kr.
Puff binder, ja det er et sjovt produkt, som jeg stiftede bekendtskab med, da jeg var på kursus på Skals design og håndarbejde skole. Det har konsistens som yoghurt, man smører det ovenpå sin stofmaling og lader det tørre, derefter stryger man stoffet med et stykke bagepapir ovenpå og lige så stille puffer cremen op til en gummiagtig ujævn overflade.
Rustikke beton påskeæg
I år har jeg forsøgt at støbe nogle rustikke påskeæg i beton. Jeg fandt nogle af mine gamle pap æg, dem som kan deles i to halve. Først blev de beklædt med husholdningsfilm, derefter blev de smurt med madolie og nogle gamle blonder og flakoner, godt smurt ind i madolie ligeså. Betonen blev hældt i og har så stået et par dage og hærdet, inden jeg tog de halve æg ud af formene. Derefter har jeg limet dem sammen to og to og givet dem en fin blonde udenom.
De små æg i æggebægerne er støbt i rigtige æggeskaller, som er tømt ved at lave et hul i den ene side af skallen, så indholdet kunne komme ud, derefter skyllet i ren vand. Betonen har jeg kommet i en plasticpose og klippet et lille hul, som når man laver kagepynt og så direkte i æggeskallen. Efter nogle dage har jeg forsigtigt slået æggeskallen i stykker og ud kom de fineste beton æg.
De små figurer er bare lavet i en silikone form med påskemotiver.
Timmy påskelam
Disse søde påskelam er nemme at lave af uldgarn som pomponer og så ben og hoved af pap. Opskriften er fundet på nettet “lav selv påskepynt”
Espadrilles med broderi
Disse sko er lavet af nye såler fra et par espadrilles, som har fået udskiftet det kedelige lærredsstof med broderistof fra en umoderne klokkestreng, købt i den nærmeste genbrugsbutik.
Gamle pilleglas med forårsgrene
Er man vild med de gamle brune pilleglas fra apoteket eller vitaminglas som jeg, så gem dem, for i fremtiden er det helt sikkert de hvide plastik beholdere, som vi får vores vitaminpiller og øvrige piller i.
En shopper som ingen andre har
Ja en shopper har man altid brug for, hvis man er lidt genbrugsbevis og ikke bare køber nye plastikposer hver gang man handler i sit supermarked. Denne er syet af sort-hvid garnfarvet stribet bomulds stof og har fået grå-sølv farvet voksdugs stof i bunden, så den ikke bliver grim af fugt o.l. Foret er grå bomuldsstof. Den har fået applikeret en stolt lille and på forsiden som dekoration. På bagsiden er syet en lomme med lynlås til pungen, nøgler el. lign. som man nemt kan finde dem igen.
Størrelse: L x B x H: 42 x 8 x 44 cm.
Pris pr. stk.: 150 kr.
Håndbroderet kosmetiktaske
En kosmetiktaske er næsten uundværlig, når man skal på weekend, ferie eller bare til fitness og skal se godt ud efter træning. Tasken af syet af naturfarvet hørstof, applikeret med små stofrester og broderet med DMC-garn i dæmpede farver. ”Taget” er lavet af tynd skind for at gøre tasken lidt mere eksklusiv.
Størrelsen: L x B x H: 22 x 4 x 18 cm
Pris pr. stk.: 200 kr














