Denne lille-pige kjole er syet af dejlig bløde genbrugte herreskjorter. Den er i grå-sorte tern og striber og kunne være flot sat sammen med en lilla bluse under, da der er lidt lilla nuancer i bærestykket.
Pris 200 kr.
Denne lille-pige kjole er syet af dejlig bløde genbrugte herreskjorter. Den er i grå-sorte tern og striber og kunne være flot sat sammen med en lilla bluse under, da der er lidt lilla nuancer i bærestykket.
Pris 200 kr.
Filed under DIY, Inspiration, Til salg
Disse stofhjerter – både serviet og dækkeserviet – er syet af to lag damaskddug (gamle fund fra loppemarked). Sy 1 cm inde og husk ingen zig-zag i kanten. Derefter vaskes de og stryges, så de får fine dekorative trævlekanter. De små runde sten har fået hæklede flakoner syet omkring som dekoration.
Da jeg var med vennerne på tur til Als odde og strandkanten fandt vi disse vilde blomster, som ligner statise. De var perfekte til at binde denne krans. Det er spændende om de holder den flotte lilla farve, når de tørrer.
Min fine blå lanterne har fået ny indretning: en hvidmalet madonna, en buket tørrede roser pakket ind i en gammel flakon og lidt silkebånd, en lille vase med ligeledes tørrede blomster, en hvid fyrfads porcelænsstage samt nogle porcelænsperler, som jeg har lavet på et weekendkursus i porcelæns-ler.
Et gammel stueur har tidligere levet i denne kasse eller nærmere skab, jeg fik det af en tidligere kollegas mor, som havde hørt om mine anvendelser af stueur-kasser til miniature arrangementer. Denne kasse var desværre for smal til mini, så derfor er den blevet til et sødt skab i mit badeværelse. Den er fået nogle gange hvid maling oven på en gang brun, derefter slebet lidt hist og pist på kanterne. Jeg har sat en hylde i ca. midten og tapetseret bagpladen.
Så finder I et gammelt stueur, som ikke virker mere, ja så er det egentlig ret nemt at ændre til et lille hyggeligt skab. Gem også urskiven, den kan være ligeså dekorativ.
Så er min gamle jernseng flyttet ud i havehuset, så Gabbie (min lille fransk bulldog) og jeg kan tage os en middagslur her i sommervarmen. Nogle af puderne er lavet af naturfarvet hør med stoftryk og dekoreret med gamle flokoner fra div. Loppemarkeder.
Endelig er mit længe ønskede pelargoniehus blevet færdig og blomsterne kunne flytte ind.
Huset er laver af diverse genbrugsmaterialer. De fleste vinduer er fra min gamle arbejdsplads, da vi byggede om og de var på vej i smid ud containeren, min bror har fundet div. træstolper og gamle brædder, døren er fra et familiemedlem, som udskiftede sin havedør, jeg har købt nye lægter og de gennemsigtige trapez plader til taget og så en ordentlig spand maling.
Ja, utroligt hvad maling kan gøre!
Tilda hare mor og hare datter har jeg lavet efter mønster og af materialer fra Panduro Hobby.
Jeg har engang fået et fint muffin stativ af en veninde. Enten har jeg for lidt muffins eller også er de spist, inden de når op på stativet, så jeg har valgt at bruge stativet til nogle af mine mange hjemmelavede påskeæg, som er dekoreret med decopage og gamle bånd og blonder.
Fru Høne og hr. Hane er syet af blå patchwork stoffer efter en opskrift i hobbybogen: ”Liv i kludene, sy, quilt og appliker” af Anne-Pia Godske Rasmussen. Flamingo æggene er lavet med decopage, stofrester er fotokopieret, klippet/rykket i småstykker og derefter limet på æggene. Lanternen er købt hos Årstiderne i Tilst.