Som sagt: Nytåret er fejret med mjød hos motionisterne og flasken er tom. Jeg kunne lige bruge den fine prop til et hattestativ i min miniatureverden. Værsgo, sagde Anni, du må også gerne få flasken. Den kan da blive til en smuk lampefod, sagde jeg. Jamen, så gør du det, sagde hun. Tak, sagde jeg. Så det måtte jeg prøve. Det sværeste var at bore hul til ledningen gennem den tykke keramik, men med et diamantbor og 3 opladninger af batteriet til min boremaskine, lykkedes det til sidst. Resten gik bare efter bogen. Jeg fandt en gammel mørk fatning på en lampe fra min mors tid, som egentlig skulle skrottes. Men genbrug er godt. Endvidere fik jeg også en fin hatteholder/stativ til en hæklet miniaturehat, se det lille billede.
Category Archives: DIY
En sød lille ide til bordpynt
Ja hvorfor ikke, tag en julekugle, tag ophænget af og vend den på hovedet. Lim den fast på en lille træklods og vupti har man en sød lille vase til lidt enebær el.lign. nemmere eller hurtigere kan det da ikke gøres.
En lille sød ide til bordpynt
Fandt nogle søde servietter med et fuglebur på, og vupti var ideen der. Jeg har flere gamle fuglebure ude i mit havehus. Hentede et og vaskede det, derefter fik det først guldmaling og så en mere brun/graffiti farve, så det lignede det på servietten. En lille skål med oase og så blomster fra grøftekanten og haven som dekoration.
Se min nye værktøjstaske
Så fik jeg endelig syet en ny værktøjstaske til en af mine hobbier: Miniature. Den er også blevet indrettet efter bedste evne, så nu er det spændende, om den lever op til mine forventninger. For sandt at sige så har jeg da haft/købt mange forskellige værktøjskasser til formålet. Krydser fingre.
Et skuffeprojekt bliver til reol
Igen lidt re-design: Et par gamle store skuffer fra et chatol, som min veninde Hanne skulle have skilt ad til div. genbrug. Den ene skuffe er der brugt det meste af, minus div. beslag. Den anden skuffe har jeg (indtil videre) kun brugt bagstykket af til hylde i min nye reol. Så er der limet et par klodser, både indvendig og udvendig i øverste hjørner til ophæng. Hylden er fået nogle trekant lister til støtte. Ja så kan Polyfilla og maling jo gøre meget. Og jeg har en fin reol til div. småting.
Små lyshuse og kunstige juletræer
Minder mig lidt om tidligere skiferier i Norge. Oppe på fjeldet stod nogle simple hytter midt mellem grantræerne. Bare så hyggeligt. Disse huse har jeg laver af MDF-plader, som er limet sammen, taget er lavet af kraftig papirsnor. Vinduer og døre er klippet ud af et stykke trådnet, som man bruger til grillen. Det hele er malet med kalkmaling af flere omgange og så en ordentlig omgang halvmat gulvmaling på vandbasis til sidst. Træer og bil er købt.
Kan der være elefanter i træerne?
Ja, hvis de ikke er for store. Disse små læder elefanter fik vi lært at lave, da min veninde Kirsten og jeg var på Kreative Dage i Fredericia. Vi fik endda lov til at tegne mønsteret af, så vi kunne lave flere når vi kom hjem. Så derfor fik jeg bare lavet en masse af forskellige farver læder rester. Og hvad skal man så bruge dem til?
Sæson for regnslag og bærenet til æbler
Ja Gabbie har får nyt regnslag. Stoffet har en hel historie for sig selv. Min sy-veninde Kirsten er medhjælper, når der ryddes op efter Smukfest i Skanderborg, hun har så fået en teltdug fra et af alle de efterladte telte, som ellers bare går i den store fælles container. Super fin tæt og let segldug til bærenet osv. Regnslaget er foret med et stykke billig stof fra et flis tæppe og lukket med velcobånd. Bærenettet har hanke af et stykke bælte fra genbrugsbutikken.
Fortsat god sommer
En gammel messing bakke, som jeg fandt i kælderen, er kommet til ære og værdighed, som man siger. Den er blevet malet med kalk maling: Black velvet og derefter fået hvid voks. Havde lige en rund lille bakkeserviet med blondekant, som hjælper med at de fyldte glas ikke rucher rundt på vej ud på terrassen. Gæsterne har tømt glassene og er gået. Det var en dejlig fødselsdag på en sommervarm dag. Ønsker jer alle en fortsat god sommer.