I disse coronatider skal vi jo holde afstand, så hvad er mere nærliggende end at have flere små haveborde, når veninderne skal have en drink på terrassen. Jeg har været så heldig at få nogle gamle gulvbrædder fra min veninde Hanne, da hun skulle rydde op og flytte. Så jeg gik igang med at save og slibe, så jeg kunne få endnu et lille havebord. Benene er købt til formålet i Bauhaus, så højden på bordet passet til højden på mit spisebord inde i stuen, det sammen med bredden på havebordet, så når der engang bliver åbnet op for at vi igen må være mange sammen, så kan jeg jo forlænge mit spisebord med det nye havebord.