Disse to er de sørgelige rester af min taskefabrikation i Raku, så nu må de anvendes til vaser. Jeg havde faktisk lavet en mere, men den sprang i en masse små stykker, da den skulle køles af i vandbadet. Den havde ellers overlevet begge brændinger og turen i savsmuldet, men jeg var nok lidt for hurtig med at komme den over i baljen med det kolde vand. De øvrige kursister blev derefter også forsigtige, så alle de lidt større ting blev afkølet stille og roligt på græsplænen, inden de kom i baljen med vand. Så lærte vi også det. Den bagerste figur på billedet havde egentlig hanke, men de røg inden første brænding, da afstivningen (en bog) skulle fjernes inden forbrændingen!
Raku vaser som egentlig skulle være tasker
26/09/2018 · 13:21