Disse to kendte figurer, Pjerrot og Columbine, som vi forbinder med gode oplevelser i Tivoli og Bakken, har jeg nu efter længere tids drømmeri endelig fået syet og fotograferet. De er begge ca. 40 cm høje. De er begge syet af naturfarvet hørstof. Pjerrot har fået tøj og hat af min mors gamle damask viskestykker. Columbine har fået tøj af mange forskellige blondestoffer o.l. Trøjen har jeg strikket af mange tynde garn rester, som matcher i farverne. De er begge til salg.